Naturområdet Skjern Å Enge
Skjern Å Enge er et naturområde på 2200 ha, bestående af enge, vådområder, søer og slyngende vandløb i form af Skjern Å, Omme Å og Gundesbøl Å.
Fakta om Skjern Å
Arealet Skjern Å Enge ejes af staten. I 2003 genopstod Skjern Ådalen, hvor Skjern Å var gennem Nordeuropas største naturgenopretningsprojekt og blev lagt tilbage i sine gamle slyngninger.

I Kano på Skjern Å
Skjern Ådalen er et unikt område for både planter, dyr og mennesker. Naturområdet har 26 parkeringspladser - de fleste med udsigt, borde, bænke og nogle med grillpladser. Der er mulighed for kanosejlads, og der findes ophalepladser med primitive overnatningsmuligheder undervejs.
Aktiv ferie ved Skjern Å
Man kan færdes til fods, på cykel eller til hest i området. Man kan krydse Skjern Å enten over de to majestætiske hængebroer eller med de to trækfærger, som betjenes på middelaldervis. Området omkring skjern Å er et paradis for fugleelskere samt lystfiskere og jægere, og der er også lavet handicapegnede stisystemer i området.
Bliv klogere på Skjern Å på Skjern Bymuseum
Besøg også Skjern Bymuseum, Bredgade 73-77, 6900 Skjern, der har udstillingen "Alle tiders å" om skjernådalens historie. Tlf.: 97 35 19 00.
Ferie i sommerhus ved Skjern Å
Tag på udflugt i det dejlige naturområde omkring Skjern Å. Tag en dejlig gåtur blandt fugle og kreaturer, sejl på Skjern Å med trækfærge eller nyd den medbragte mad ved grillpladserne i området. Se vores sommerhuse ved Skjern Å.
