Vandreferie

|
Udskriv
Vandreferie


Vidunderlig vandring ved Bork Havn

I Ringkøbing Fjord-området ligger naturen bare og venter på at bliver opdaget. Flere steder er der indrettet vandrestier og -ruter, som med fordel kan følges. Nogle skal du køre en lille tur for at komme til, andre ligger lige uden for sommerhusets dør.


Bork Havn vandresti
Fra Bork Havn centrum går en sti, der kan følges langs fjorden hele vejen til Skjern Å, det er en vandretur på 15 km. Man kan selvfølgelig også bare gå et stykke af turen, man kommer under alle omstændigheder helt tæt på fjorden og dens dyreliv.


Vandring ved Bjålum Klit
Tipperne er det store fuglereservat tæt på Bork Havn. Her findes storslået natur og et interessant fugleliv. En stor del af området er fredet, og har begrænset adgang for offentligheden, men området ved Bjålum Klit er perfekt til en vandretur i naturen. Hele vejen rundt om klitten går en sti, der et stykke af vejen følger Nymindestrømmen. Udgangspunktet kunne være P-pladsen ved Sydladen.


Vandring ved Skjern Enge
Det store naturområde ved Skjern Enge er selvfølgelig også meget velegnet til vandreture af forskellige længder. Ved Danmarks mest vandrige å er der lavet et velplejet stisystem, hele vejen igennem landskabet. Der findes en vandretursfolder med de forskellige ruter tegnet ind og info om området. Et godt udgangspunk er P-pladsen ved Lønborg Kirke.

Tæt på Skjern Enge findes også Lønborg Hede. Et fredet hedeområde, der stort set har fået lov til at stå uændret i 70.000 år. Her gror den ellers sjældne klokkelyng i store mængder. P-pladsen ved Fjerbækvej er et godt start- og slutpunkt for en vandretur.


Afmærkede ruter ved Blåbjerg Plantage
Syd for Bork Havn ligger Blåbjerg Plantage med tydeligt afmærkede stier og ruter af forskellige længder - et perfekt sted for vandreture. Fra p-pladsen ved Blåbjerg udgår flere ruter. Naturstyrelsen har udgivet en folder med info om området og de forskellige ruter. Naturen her er afvekslende og dyrelivet fantastisk. Træerne er plantet for at dæmpe klittens vandring, og overalt har sandflugten sat sit præg, man kan blandt andet se det, der ligner små egetæer, men dette er faktisk toppen af træerne, resten af stammen er dækket af sand. Blåbjerg er landets højest beliggende klit, den hviler på en bakke, og ligger 64 meter over havet.

Området ved Bork Havn er altså også et rigtig godt sted at holde ferie, hvis man har lyst til at vandre i naturen.

 Læs mere om vandreferie i Danmark

Vandreferie

Sommerhuse i Bork Havn

» Vis flere tilbud fra Feriepartner